FJAMS: Musik

FJAMS er OFs musikforening og FJAMS står for: Fælles Jam for Aktive Musikalske Studerende.
FJAMS holder til i panums kælder hvor vi har et udmærket øvelokale. Dette er dels til bandbrug, men også til violinister, trompetister, saxofonister m.m., som har lydfølsomme naboer. Som det eneste udvalg i OF opkræves et årligt kontigent på 100kr, som går til små reparationer og mangler (kabler m.m.).

FJAMS har tradition for at spille til rusfesten i oktober måned, samt FJAMS’ egen fredagsbar som bliver afholdt i løbet af foråret.
Der er endnu ikke tradition for en ugentlig øvedag med FJAMS, men vi øver intensivt til koncerterne i ugerne op til.
I FJAMS er alle velkomne uanset instrument og niveau – det er hygge som er i højsædet!